Airlink ES450 4G router

AirLink ES450 4G router fra Sierra Wireless er målrettet løsninger i mindre hårde indendørs miljøer, hvor den er velegnet som en meget sikker og pålidelig primær eller sekundær dataforbindelse med 24/7 drift.

AirLink ES450 er skræddersyet til løsninger som failover / backup af faste linjer, hvilket er relevant for alle virksomheder og organisationer med faste datalinjer og en risiko for økonomisk tab ved pludseligt tab af forbindelsen. AirLink ES450 kobles lynhurtigt og automatisk ind som erstatning for den faste linje og dermed opretholdes forbindelsen til omverdenen, så virksomheden i stedet kommunikerer via mobil nettet.

AirLink ES450 er også i stand til at varetage Out of Band Management for IT administratoren. Via den indbyggede konsol port skabes forbindelse til den bagvedliggende router / switch konsol interface, hvis denne melder fejl. Denne kan så genstartes eller man kan udtage log filer for at analysere og rette eventuelle fejl. Noget som normalt kræver at en tekniker fysisk skal i serverrummet. Allerede her er investeringen tjent hjem!

Også for kunder der ønsker en hurtigt etableret datalinje er AirLink ES450 et oplagt valg. En ny butik, en flytning af en virksomhed, et nyt udsalgs sted. AirLink ES450 er på 4G nettet på et øjeblik i stedet for flere måneders ventetid på en fast linje, og dette uden at gå på kompromis med ydelse og sikkerhed.

Også video overvågning er det oplagt at bruge AirLink ES450 til. Kameraproducenten Axis har testet, godkendt og anbefaler AirLink ES440/ES450 til brug sammen med Axis E & VE serien af videokamera, hvor AirLink ES440/ES450 kan monteres i Axis T98A-VE kabinet til overvågningsløsninger. Se særlig brochure her.

AirLink ES450 er en meget sikker løsning, der passer godt på kundernes data. Med op til 5 samtidige VPN-sessioner, er der sikker kommunikation til flere back-end-systemer. Remote authentification tillader brug af RADIUS eller TACACS + til at styre adgang til tilsluttede enheder. Port filtrering og trusted IP beskytter de eksterne enheder, der er forbundet til AirLink ES450, mod uautoriseret adgang. Ligeledes sikrer de indbyggede konfigurationsmuligheder, en overholdelse af PCI standarder gældende for diverse betalingssystemer.

AirLink ES450 er også en sikker løsning fremadrettet. Virksomheder ønsker at beskytte investeringen, de ønsker at software opdateringer og sikkerheds forbedringer er frit tilgængelige og lette at installere. Man vil have sikkerhed for at problemer bliver hurtigt og grundigt rettet. Sierra Wireless tilbyder ubegrænset adgang til gratis opdateringer. AirLink ES450 leveres med 3 års fabriksgaranti, og normalt ned til 24 timers ekspeditionstid på hardware udskiftninger ligesom udvidet garantiperiode kan tilkøbes.

AirLink ES450 repræsenterer en sikker professionel, supporteret løsning, beregnet til 24/7 drift, for kun en beskeden merpris i forhold til plastik routere fra kinesiske producenter beregnet til brug i familiens skød!